FC Midtjylland har ifølge bold.dks oplysninger indgået en aftale med bookmakeren Unibet, som over tre år smider et millionbeløb på bordet.
Den danske spillelovgivning blev ved årsskiftet liberaliseret, noget der har fået fodboldklubberne landet over til at slikke sig om munden. Nu kan første klub så præsentere en millionaftale, FC Midtjylland har indkaldt til pressemøde i morgen tidlig.
- Anledningen er offentliggørelsen af en aftale, der uden overdrivelse kan karakteriseres som værende af historisk karakter set i dansk idræts perspektiv: Den første aftale mellem en privat spiludbyder og en dansk klub, lyder det i pressemeddelelsen.
bold.dk erfarer, at ulvene har indgået en treårig aftale med Unibet, som gennem perioden vil komme til at poste op mod ti millioner kroner i Superligaens øjeblikkelige nummer tre.
Kilde: bold.dk